lørdag den 5. september 2009

LØRDAGSHILSEN!

Så er det lørdag, og vi har hjemmehygge her i formiddag. Carl Erik har leget i haven og hjulpet sin far med at slå telt ned. Han har også leget skjul med sin mor. Han står faktisk bag havesofaen og siger kuk kuk, hvis man kigger godt efter på billedet af terrassen. I denne uge kom Carl Eriks gode ven, Nikolaj, hjem fra ferie i Danmark. Det blev "fejret" i onsdags op og ned af indkørslen på hver sin bike. Bagefter var der fællesbad i badekarret sammen med nabopigen, Dana, som Carl Erik leger med næsten hver dag, fordi de går i børnehave sammen og fordi deres barnepiger også kan lide hinanden. Dana er halv dansk og halv fransk.

I torsdags tog Carl Gustav og jeg tidligt fri fra arbejde. Vi har haft så meget i nogle uger og synes, vi kan mærke på Carl Erik, at han savner os lidt. Så hele eftermiddagen var der familiehygge, vand-plaskeri i haven, og fordi vi havde god tid, lavede Carl Gustav hjemmelavet pasta til aftensmad. Carl Erik hjalp med at skære auberginer, det passede ham godt. Selvom hans kniv desværre ikke var helt ligeså god som mors... Vores nye største juleønske: En pastamaskine! (som kan transporteres sydpå i en kuffert).

Nu skal vi ud og lave børne-småkager hos nogle venner og i aften håber vi at have støvet en TV-skærm op et sted i byen, hvor vi kan se DANMARK-PORTUGAL, HEP, HEP, HEP.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar