CG PÅ FIELDTRIP, IGEN

Jeg var i sidste uge (d. 6. – 10. september) på fieldtrip i det nordligste Malawi. Efter en hel dags kørsel gennem det storslåede landskab var det første mål Karonga, hvor vi havde base et par dage. Herfra skulle vi sammen med en af Folkekirkens Nødhjælps (FKN) partnere besigtige forskellige projekter i området. De fleste af de projekter vi så har til formål at forbedre børns ernæring. Vi kom også forbi et hospital som FKN støtter og fik også hilst på et par af FKNs seje volontører.

SEJE VOLONTØRER

Volontørerne kom til Malawi for nogle uger siden, 6 stk. Indtil december skal de bo i helt almindelige landsbyer med alt hvad det indebærer. De henter vand, hugger brænde, kommer til bryllupper - og får dårlig mave. Undervejs oplever de, hvad det egentlig vil sige at bo langt, langt ude på bøhlandet - i Malawi vel at mærke. Og der skal tryk på BØH! Der er ingen strøm, varmt vand og ingen kære mor. Til gengæld får de en helt unik oplevelse, som ikke er beskrevet i Lonely Planets ”what to do”. Når de kommer hjem til Danmark skal de ud og holde foredrag og skrive artikler og der er ikke meget der kan slå dem ud længere. Jeg synes de er vildt seje!

NÅDIG MYGGEDRÆBER

Jeg var så heldig, at jeg i det mindste kunne sove i en rigtig seng hver nat og ikke på sivmåtter, som et par af volontørerne gør det. Men Karonga ligger ude ved søen, hvor der er varmt og vådt og på trods af myggenet, heftig dunst af myggespray og en til lejligheden indkøbt elektrisk myggedræber, som gasser myggene, blev jeg alligevel bidt i løbet af natten. Så jeg er tilbage på malariapillerne…

LIVINGSTONIA MISSION

Den anden del af turen brugte vi Livingstonia Mission som base. Det er en af de ældste missionsstationer i Malawi. Oprettet i 1894 af skotten Dr. Robert Laws. De kunne nu altså noget de missionærer! På ingen tid fik de etableret små samfund med (kæmpe) kirker, savværk, bagerforretninger, skoler og så fik de presset de modbydelige slavehandlere ud i det Indiske Ocean. Robert Laws var i øvrigt både teolog, læge, tømrer, botaniker og biolog. Intet mindre. Der skulle noget til at kunne klare sig i Malawi for over hundrede år siden, hvor de nytilkomne døde som fluer i den afrikanske bush.

T.I.A. - THIS IS AFRICA

Selv med både volontørernes og missionærernes bedrifter som perspektiv, synes jeg nu alligevel det er krævende at være på fieldtrip. Man bliver lidt bims i hovedet af det. I timevis kørte vi op og ned af bjerge ad smalle grusveje, gennem floder under den stegende afrikanske middagssol. Man kan heller ikke regne med meget undervejs. Fx vidste jeg aldrig, hvor langt vi skulle køre til den næste landsby. Det kunne være ti minutter eller halvanden time. Frokosten består af kokoskiks og vand medmindre man bliver budt lidt majsgrød med kylling i landsbyen. Aftalte vi at spise morgenmad kl. seks kunne det være at dem jeg fulgtes med først dukkede op kl. syv uden at de nævnte noget om at komme for sent. ’You got the clock – we got the time’ er det pan-afrikanske motto. Med et træk på skuldrene er vores motto blevet: 'T.I.A – this is Africa'…

Men de små irritationer fordufter når man (med hjertet oppe i halsen) på vej op af et bjerg ser ud på det fantastiske landskab, får vand i hovedet når man kører gennem en flod og ser at børnedødeligheden er på vej ned, børnene vokser, spiser sund og varieret mad pga. de projekter som FKN støtter. Det er fedt!