mandag den 8. februar 2010

JULE/NYTÅRSFERIE I DANMARK

Der var virkelig tale om klimaforandring, da vi d. 19. december kom til kolde vinter-Danmark fra varme regntids-Malawi. Vi havde glædet os meget til en hel måned i med familien og i lufthavnen blev vi modtaget med dannebrog og begge hold bedsteforældre, samt Anne og Anders. Farfar var "klædt ud som julemand" efter sin Nordkap-færd.

Efter et kort stop i Haslev blev bilen pakket og sammen med farmor og farfar tog vi på juleferie på Bornholm hos ’oldemor’ og ’oldefar’. Det blev nogle virkelig gode dage i Listed med risengrød, juletræspyntning, leg i sneen og den største juleand vi kan huske! Carl Erik hjalp igen og igen sin oldefar med at lede efter katten og blev meget begejstret for ’årets’ julegave – en træ-togbane, som han har leget med lige siden.

Fra Bornholm rejste vi tværs over sneklædte Danmark mod den tilbagevendende jule-familiesamling i Katrines familie Strellev. Det var hyggeligt at være sammen den store jyske familie igen og Carl Erik fik rigtig leget med sine mange (grand) kusiner og (grand) fætre. Carl Gustav satte særligt pris på det overvældende julefrokostbord, som hvert år bliver fremtryllet af Katrines mange mostre.

I Ådum forsatte vi julehyggen sammen med bedstemor og bedstefar og alle Katrines søskende. Julegaver fra Malawi bl.a. forklæder med Obama og Jacko motiver blev heldigvis taget godt imod. Julehyggen til nytårsfest og vi fyrede ivrigt raketter af mod den frostklare himmel over Ådum.

Carl Erik og fætter Mads fandt hurtigt melodien og fik både givet klaverkoncert, fodret bedstemors fugle og leget gemmeleg sammen med kusinerne Anna og Maja og resten af familien (som blev ved efter børnene have mistet interessen for længst...). Gode glade dage!

Vi nåede også at besøge kusine Anna Kristine i Århus og gensynsglæden var stor mellem CE og AK. Kælkebakke, svømmehal og pandekagespisning var bl.a. på programmet her. Den sidste del af jule-nytårsferien forgik med base i Haslev, hvor den bl.a. stod på arbejde, besøg hos venner i København og hos (højgravide) faster Anne og onkel Anders i Roskilde.

Anne havde termin lige omkring vores afrejsetidspunkt, men på trods af Annes mange ture med skraldeposen ned og op fra tredje-sal nåede vi desværre ikke at hilse på lille kusine Sarah, som kom til verden et par dage efter vi rejste tilbage til Malawi. Til gengæld har vi hilst på Sarah på Skype :-) Det er smart!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar