tirsdag den 15. december 2009

SMUTTUR TIL BORNHOLM

Midt i november var jeg, Carl Gustav, på Bornholm for at besøge min mormor, som er indlagt på Rønne sygehus. Carl Erik havde tegnet en flot tegning, som ved fælles hjælp blev pakket ned i kufferten og et par dage senere overrakt til "oldemor".


Mor og far tog imod i lufthavnen med en varm jakke og sammen med Anne, som er på barsel, gik turen direkte til Bornholm. Sammen med morfar besøgte vi mormor flere gange, spiste valgkage og heppede på DK i landskampen mod USA. Det var  rigtig rart at være hjemme selvom det ikke var længe. Det er også rart at vide at vi aldrig er længere væk end en "dagsrejse".


Da jeg kom hjem igen til Malawi havde jeg kufferten propfyldt med danske lækkerier til Katrine, et lille køkken (fra bedstemor og bedstefar, som ikke skal holdes ansvarlige for farven...) til Carl Erik og nye gummistøvler (fra farmor og farfar). Carl Erik laver nu mad til hele familen og lader ikke en mulighed for at servere kaffe gå sin næse forbi (oldemor i Janderup ville være stolt!).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar