Carl Eriks gode ven Nikolaj skal være storebror lige om lidt og derfor er han rejst tre måneder til Cape Town sammen med sine forældre Jakob og Theresia. Vi tog deres invitation om at komme ned og besøge dem meget seriøst og to dage efter deres egen ankomst, kom vi forbi til en uge med gode oplevelser i og omkring Cape Town. Ikke langt fra centrum har Jakob og Theresia lejet et stort hus, som minder om en blanding af Pipi Langstrømpes Villa Villa Kulla og engelsk jagthygge. Meget pudsigt og charmerende og en god base for alle vores udflugter.
Cape Town er et overflødighedshorn af muligheder og meget familievenligt. Dagene blev udnyttet til fulde og vi nød at drøne rundt på Cape’en, den gode mad, havet, Table Mountain og Jakob, Theresia og Nikolajs gode selskab og gæstfrihed.
Cape Towns Waterfront kan være lidt en af tursitfælde, men helt fantasktisk når man kommer fra Malawi. Masser af frisk fisk og skaldyr og flot udsigt til Table Mountain.
Der er masser er flotte hvide strande omkring Cape Town og vi besøgte en del af dem. Men vandet er ikke så varmt endnu og slet ikke på den vestlige side af Kap Det Gode Håb, som vender ud mod Atlanterhavet. Her løbetræner Carl Erik og Carl Gustav til Lilongwe halvmarathon langs stranden ved Myizenberg.
I Cape Town ligger et af verdens bedste akvarier fyldt med alverdens fisk, krabber,blæksprutter, hajer, pingviner og meget mere. Det var en stor oplevelse for Carl Erik, som var meget optaget af alle de forskellige vanddyr.
Katrine og Carl Erik kilder en stor haj på bugen.
Vejene omkring Kap Det Gode Håb er meget flotte og snor sig langs kysten og tilbyder nogle helt fantasktiske udsigter.
Cape Town er også fyldt med gode spisesteder og det udnyttede vi - hver dag! Mums. På en tur til vinlandet nord-øst for Cape Town besøgte vi Stellenbosch og Frenchhoek, hvor de franske hougenotters vinmarker breder sig ud over dalene og giver en masse god vin.
Ved Boulders Beach i Simons Town så vi på pingviner som var på sommerferie fra sydpolen. De solede sig på stranden - iført kjole og hvidt selvfølgelig, mens de høfligt hilste på Carl Erik.
.jpg)

.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar