STØV OG VARME

Det sidste indlæg i august måned kommer her (tror jeg, jeg ved jo egentlig ikke, hvad min mand arbejder på her overfor mig på kontoret. Jeg lader i hvert fald bare som om, jeg arbejder...)

Det er sidste dag i august måned, og vi kan mærke, at sæsonen skifter. Dagene - og ikke mindst morgen og aften - bliver varmere og sammen med varmen kommer støvet. Det er i denne tid på året, at mødre går til lægen med deres børn pga. hoste og kommer hjem med noget vældig farligt medicin, som WHO stærkt fraråder, men som er så utrolig udbredt i Afrika (har jeg hørt på BBC Afrika radio i bilen). Det er også denne tid, hvor alle mine mapper og papirer er dækket af et tykt lag snavs. Kontoret rengøres dagligt, men jeg tror altså, Wilson (ung fyr på et par og tyve, som gør rent her) trænger lidt til briller. Han tusser rundt her dagen lang, men alligevel ligger der jord og støv overalt og badeværelserne er heller ikke ligefrem skinnende. Nå, sidehistorie, det hører jo også til årstiden, at der ligger støv overalt, for hvis man skal inddele Malawis sæsoner i årstider, kan man vel kalde dem: Højsommer - regntid - vinter - og støv-tid. Som er nu. Det er kun en kort periode mellem vinter og den helt enorme varme, som begynder om en lille måneds tid fra nu. Så får vi knap et par måneder med ekstremt høje temperaturer, hvor alle kun går og venter på den forløsende regn, der vil begynde at falde i løbet af november, og som føles som en gave fra himlen, svalende og afkølende, selvom varmen nu fortsætter med at være ret høj helt frem til april-maj.
Men nu er det altså støv, og Lilongwe kaldes "dusty town" af mine malawianske kollegaer. Og den er også irriterende, den støv. Den gør alting beskidt, giver bunker af vasketøj og den klistrer ligesom på fingrene, når man tager en mappe eller en bunke papirer ned fra hylden. Kontaktlinser bliver også en smule irriterede af det. Og så befinder vi os endda langt, langt væk fra den virkelige støv. Som jo slet ikke befinder sig her i "dusty town", men ude i landsbyerne, hvor børn altså begynder at hoste og klage sig, og gode mødre tager dem til lægen, hvor de bliver fejlbehandlet med billig håndkøbsmedicin, som slet ikke er godt for små børns lunger. Men moren er glad, for hernede er dårlig medicin langt bedre end ingen medicin. Og en læge, der siger, "jeg kan ikke give dig noget for det" (eller endnu værre "jeg er ikke helt sikker på, hvad du fejler...") er en rigtig dårlig læge!

En lang smøre om ingenting. Synes bare lige, jeg også må bidrage lidt til bloggen. Nu vil jeg gå til møde med mine to kollegaer, Mercy og Innocencia (hvilket par, hva?), og få en opdatering på budgetter og workplans på vores EU-betalte sundhedsprojekt. Og fluks derefter vil jeg tage min mand i hånden og skynde os hjem til Carl Erik, som trænger til, at mor og far kommer lidt tidligt hjem fra arbejde. Det har der ikke været meget af den sidste uge. CG har været væk hele ugen i Nsanje, han har haft en super spændende tur, men Carl Erik savnede ham nu (og det gjorde konen også), og jeg har haft lynende travlt med 3 ansøgninger, som blev afleveret her over weekenden og her til morgen og har haft lange dage og lange aftner med arbejde. Men nu lysner det! Og det skal Carl Erik mærke godt af! (Indtil næste uge, hvor CG skal afsted igen - denne gang op på nord på - jeg tror, han trives som en fisk i vandet med alt det "field work", han er helt på og super sej til det. Men hans familie synes nu, det er dejligst, når han holder sig indenfor "komme hjem til aftensmads-tid hver dag" afstande...)

Kærlig hilsen Katrine