tirsdag den 11. maj 2010

CARL ERIK'SEN

...giver trommekoncert...
...kører traktor...
...besigtiger/bestiger Doreens majshøst...
...hjælper med pille majsene fra kolberne sammen med bedstemor og Julias...
...og viser sine svømmeevner frem for sin mor og bedstefar ved Malawi søen :-)

JOHNS 'HUS'

Vores nattevagt, John, har for noget tid siden lånt penge af os til at købe en grund og bygge sit eget hus. Ud af en månedsløn på ca. 800 DKK (som i øvrigt er omkring det dobbelte af en almindelig nattevagt-løn i Lilongwe) kommer han hver måned og afbetaler 200 DKK på lån til os. Og det har han ikke undladt én eneste gang i et år nu. Det synes vi faktisk, er ret flot. Han er både dygtig og fornuftig. Og lånet har altså gjort, at han nu ved at bygge sit eget hus som en investering for familien og for at slippe for at bo dyrt til leje - klogt!

Sammen med Katrines forældre blev vi inviteret ud og se den nye grund i udkanten af Lilongwe, og hvordan byggeriet skred frem.

Vejen ud til Johns nuværende hus er en typisk grusvej i Lilongwe og viser, hvordan de fleste veje i 'the dusty city' ser ud. 
Hjemme hos John, hvor plantegningen af huset og planerne studeres og kommenteres.
Indtil videre er murstenene brændt (7000 stk og det har han selv gjort) og ligger klar til byggeri. Derudover har han købt vinduer og døre, blikplader og søm. Når regntiden er stoppet, skal han have købt cementen og lejet en murer til at gå i gang for alvor. Det var en meget stolt mand, som viste frem på sit eget stykke jord!

Landsbyen som John bygger hus i har en kvindelig høvding, hvilket man ikke ser så ofte. Sej og sød ældre dame!

John med sin famile.

Kh Kat

mandag den 10. maj 2010

I ‘FIELDEN’ OG BESØGE STEFANO

Carl Gustav er ofte I ‘fielden’, som det hedder på nødhjælps-sprog, og da der var plads i bilen var Hanne, Andreas og Katrine med en tur på arbejde. CG følger en lille familie (Stefano og Elinato og deres 6 børn) et par timer nord for Lilongwe. Begge forældrene har hiv, men har klaret sig godt de seneste år med støtte fra en af FKNs partnere.
Stefano og Elinato bor i landsbyen Kambuzi som ikke lige sådan er til finde eller komme frem til...
og sidder man på ladet får man hele oplevelsen med :-)

Efter et høflighedsvisit hos landsbyens høvding og to af hans tre koner

fandt vi Stefano
og CG skulle arbejde...
Historien om Stefano og Elinato kan snart læses på

søndag den 9. maj 2010

PÅ FØRSTE RÆKKE TIL 'MADONNA SHOW'

Madonna har kastet sin kærlighed på (og penge efter) Malawi. Udover at have oprettet et børnehjem og adopteret to børn, David og Mercy, er hun nu ved at bygge en stor pigeskole lige udenfor Lilongwe. 500 af Malawis dygtigste piger vil blive tilbudt en gratis plads på skolen, som kommer til at have alle moderne faciliteter og forhåbentlig kommer til at få stor betydning for uddannelsen af flere talentfulde malawianere. Det er hårdt tiltrængt!

For noget tid undrede jeg mig over en artikel om skolen, som jeg havde set på Politikens hjemmeside og skrev et indlæg på min FKN-blog. I den forbindelse var jeg i kontakt med Madonnas organisation Raising Malawi og efter noget tid modtog jeg en invitation til at komme til ’brick laying ceremony’ :-)

Vi tog selvfølgelig alle afsted og sad på første række!

Kanonerne indstilles...
på Madonna
- og en stakkels arbejdsmand som var lige var et par minutter for hurtigt fremme med sin trillebør :-)
Madonna tager hatten af for Malawis undervisningsminister og skolens kommende leder
og skolens (måske?) kommende elever.
dagens hovedattraktion: en sten!
glæde over at have fundet en tom vandflaske kunne også gøre dagen speciel for denne dreng :-)
En anden verdensstjerne var også til stede, nemlig Jeffrey Sachs – en af verdens førende økonomer, FN-ambassadør og ’udviklings-guru’. Da det hele var meget uformelt fik jeg lige lejlighed til at snakke lidt med ham og få taget et rigtig fanbillede!

Pudsig uformel og sjov oplevelse!

/CG

tirsdag den 20. april 2010

SOUTH LUANGWA - BRØL, PIP OG PRUTTENDE FLODHESTE

Man kan jo ikke tage til afrika uden at se mindst en elefant og da en af afrikas bedste national parker ikke ligger lige på den anden side af grænsen til Zambia pakkede vi solcreme til næsen, myggespray til de bare ben, men, men, men, vi glemte puder til bagdelen. "Lige på den anden side af grænsen" betyder nemlig 6 timers kørsel, hvor den sidste halvdel var på smalle bumbede grusveje... Men turen er flot og da vi krydsede grænsen kunne vi bl.a. tydeligt se forskel på hvilke konsekvenser overbefolkede Malawi har for naturen i forhold til 'underbefolkede' Zambia.   

rystesammen tur :-)
endelig fremme ved en fantasktisk dejlig lodge lige ved Luangwa River med udsigt i parken på den anden side og flodheste og krokodiller i vandet - mind the gap...

Andreas og Carl Gustav kigger ud over savannen og hvis man kigger godt efter...

...myldrer det frem med fantastiske dyreoplevelser!
ved solnedgang var der forfriskende sundowners - og vi kiggede os lige for en ekstra gang inden vi hoppede ud af bilen. Og så skulle vi ud i mørket...
...hvor vi bl.a. hilste på løver på jagt! Fedt! (ved ikke helt om Andreas bider negle eller er ved at falde i søvn...:-)
Tilbage på lodgen til lækker mad, vin og hygge mellem brølene løver, cikader, firben og...

...en pruttende flodhest :-)

LILONGWES LYKSALIGHEDER

Efter vores tur sydpå med bedstemor og bedstefar til Mua Mission og Mumbo Island var det tid hygge og sightseeing blandt Lilongwes lyksaligheder. Det blev bl.a. til

en tur på kaotiske Central Market, hvor vi købte frugt, grønt og stof.

påskehygge i haven

besøg på Folkekirkens Nødhjælps kontor

"Banda-rundtur" med stop ved Bandas Mousoleum og statue ved Freedomtower

høste majs sammen med Elby (Lennarts tidl housekeeper)

Hanne og Andreas fik en lektion i hvor hurtigt man kan pille bladene af en majskolbe.

Og så skulle vi ellers på safari :-)



torsdag den 1. april 2010

ON THE ROAD, GENNEM BJERGENE, UD PÅ VANDET, NED I VANDET OG HJEM IGEN

Nu vi havde fået bedstemor og bedstefar hele vejen til Afrika, så måtte vi jo finde frem det bedste af det bedste. Cremen af Malawi (i øvrigt har vi ikke kunnet købe fløde og creme fraiche i Lilongwe i omkring en måneds tid - men i sidste uge kom det igen, uhmmm...).

Et par af vores ynglingssteder i Malawi er turen hen over bjergene fra Dedza til Mua Mission, så utrolig smukt.
Og derefter en dags tid på den gamle missionsstation med Malawis bedste museum, der viser malawiansk kulturhistorie. 
Der undervises entusiastisk i katolsk missionshistorie og Malawis kultur og historie. Spændende.
Carl Erik giver "koncert". 
På ydersiden af museet fortælles Malawis historie gennem flotte vægmalerier...men det ved Carl Erik alt om så det var mest bedstemor og bedstefar, som var interesserede.
En gruppe damer var meget optaget af Katrines voksende mave :-)

MUMBO ISLAND
Vi sejlede fra Cape Maclear fredag morgen i en lille tøffer de ca. 10 km. ud til Mumbo Island. Blåt vand, små øer, fiskermænd i udhulede træstammer og store fiskeørne - man læner sig tilbage og mærker hurtigt, at man er på vej på rigtig bounty ferie...

Krystal klart vand og Robinson Crusoe romantik.
Afslapning på palmeøen...
Tarzan har ikke levet forgæves, som CGs faster siger...
CG blev udfordret til at hoppe fra den store klippe af Freddie (bademesteren) og fik stolt at vide at kun en anden gæst havde hoppet siden vores sidste besøg. Han snakker stadig om det... :-)
Sundowner på Malawi søen...
Carl Erik var i vandet fra morgen til aften...og det var bedstemor så også.
 
Ferier man ik' vil hjem fra...
Vi begyndte efterhånden at blive bange for om Hanne og Andreas mon ville stikke af til en anden palmeø?
Det gjorde de heldigvis ikke.
Tilbage på fastlandet kunne Andreas ikke stå for en ged(?), som her forhandles hjem til Ådum.

Lidt ekstra skud fra vores tur...